Tegn dit byggeprojekt selv

Tilbygning, carport eller nyt hus – direkte i browseren. CADnu hjælper dig med at lave målfaste tegninger med rigtige vægge, døre og vinduer, også selvom du aldrig har brugt et tegneprogram før.

  • Ingen installation
  • Computer, tablet og mobil
CADnu med plantegning af et parcelhus med terrasse, træer og bil
Den samme tegning på en mobiltelefon

Hvad skal du bygge?

Tilbygning

Byg til huset og se med det samme, hvordan de nye rum hænger sammen med de gamle.

Carport og garage

Placér carporten på grunden med bil, skel og mål, så du kan tjekke afstandene.

Udestue og terrasse

Tegn udestuen eller den overdækkede terrasse – med døre, vinduer og havemøbler.

Nyt hus eller sommerhus

Lav din egen planløsning, før du går til arkitekt eller entreprenør.

Fra idé til tegning på tre trin

Opret en konto

Det er gratis og tager et minut. Du starter med en færdig eksempeltegning, du kan lege med.

Tegn væggene

Klik fra hjørne til hjørne. Døre og vinduer klikker du ind på væggen, og hjørnerne samler sig selv.

Print eller del

Gem tegningen som PDF på A4 eller A3 med tegningshoved – klar til håndværkeren eller kommunen.

Snit A-A gennem huset med fundament, terrændæk, vægge, loft og sadeltag

Snittet tegner sig selv

Træk en snitlinje gennem huset, så viser CADnu snittet med fundament, gulv, vægge, loft og tag – med koter og navne på alle lag. Klik på en væg, en dør eller et vindue for at se netop dén detalje.

  • Snit gennem hele huset
  • Detaljer af vægge, døre, vinduer og sokkel
  • Kan printes på sit eget ark

Gå rundt om huset i 3D

Se huset fra alle sider, før du bestiller noget. Skift tagtype, facade og farver, og skjul taget for at kigge ned i rummene.

  • Ti tagtyper med valgfri hældning
  • Mursten, træ eller puds på facaden
  • Terrasse, træer og bil kommer med
Huset vist i 3D med teglsten, rødt sadeltag, træer og bil
Materialeliste med mursten, isolering, gips og mængder inklusive spild

Materialelisten regner selv

Mængder af mursten, isolering, gips, beton og tagsten beregnes direkte fra tegningen – med spild. Kopiér listen til et regneark, og få et tilbud fra trælasten.

  • Opdateres, når du ændrer tegningen
  • Du bestemmer selv spildprocenten

Print med tegningshoved

Vælg A4 eller A3 og målestok. Tegningen får et rigtigt tegningshoved med projekt, adresse, dato og tegningsnummer – og kan gemmes som PDF.

  • Målestok 1:20 til 1:500
  • Plan, snit og detaljer på hvert sit ark
Udsnit af et A3-ark med plantegning i 1:100 og tegningshoved

Se alle funktioner

Lavet til danske huse

Når du tegner en ydervæg, ved CADnu, hvad den består af: formur, isolering, bagmur og gips. Terrændæk, sokkel og tag tager udgangspunkt i BR18 og almindelig dansk byggeskik – og du kan rette alle mål og lag.

  • Tung og let ydervæg med gips indvendigt
  • Terrændæk og fundament til frostfri dybde
  • 3-lags energiruder i døre og vinduer
  • Alle tekster og mål på dansk
Vandret snit i tung ydervæg: formur, mineraluld, bagmur, forskalling og to lag gips
CADnu på en tablet

Tegn der, hvor du er

Start på computeren derhjemme, og vis tegningen frem på tabletten ude på grunden. Alt gemmes, mens du tegner, og ligger klar, når du logger ind igen.

Kender du AutoCAD? Så virker genvejene, du er vant til – L, PL, M, CO, TR og resten.

Spørgsmål, vi ofte får

Hvad koster det?

Du kan oprette en konto og tegne gratis. Der er ingen binding, og du skal ikke oplyse betalingskort.

Jeg har aldrig brugt et tegneprogram. Kan jeg godt finde ud af det?

Ja, det er netop tanken. Du tegner væggene ved at klikke fra hjørne til hjørne, og døre og vinduer sætter du ind ved at klikke på væggen. Programmet sørger selv for lag, hjørner og samlinger.

Kan jeg bruge tegningerne til en byggeansøgning?

CADnu laver målfaste oversigtstegninger i rigtig målestok med tegningshoved. Det er kommunen, der afgør, hvad den konkrete ansøgning skal indeholde, og bærende konstruktioner skal altid dimensioneres af en fagperson.

Kan jeg bruge det på iPad eller mobil?

Ja. Værktøjerne flytter ned i bunden på en lille skærm, og du kan zoome og flytte med fingrene.

Hvem kan se mine tegninger?

Kun dig. Tegningerne er knyttet til din konto og kan ikke ses af andre brugere.

Alle spørgsmål og svar

Klar til at tegne?

Det tager et minut at oprette en konto. Du starter med en eksempeltegning, så du kan se, hvordan det hele hænger sammen.

Opret gratis konto